Video 1: Skal du være vegetar eller hulemand?
28. januar 2010
Hvis du kan lide videoen,
vil jeg opfordre dig til tre ting:
Skriv fornavn og email ovre til højre.
Så får du også mine næste videoer.
Skriv en kommentar
Skriv en kommentar nederst på siden. Fortæl mig, hvad du synes! Hvilke kostråd har du fulgt, og hvordan var det for dig? Hvad siger du til at blive din egen sundhedsekspert?
Del videoen med dine venner
Du kan klikke på et link nedenfor og sende en mail til dine venner eller dele på Facebook, Twitter og lignende.
Klik her for at komme til kostplanerne
Skriv en kommentar
| Umahro Cadogan | |
| fredag, 26-03-10 03:22 Kære Therese, Sikke en omgang. Jeg kender godt firmaet ImmuPro. Det ser ud til at være en udemærket test. Når der er så mange reaktioner, så er der helt sikkert også noget andet på spil. Så mange reaktioner opstår kun, når der er et eller andet grundlæggende galt med fordøjelsen og immunfunktionen i mavetarmsystemet. Det kan være "ubudne gæster", mangel på mavesyre, øget tarmpermeabilitet eller noget helt fjerde. Det bør udreddes og behandles separat, så du ikke er på ekstremt restriktiv kost fremover. Med ønsker om god mad på trods af begrænsningerne, Umahro |
|
| Therese | |
| mandag, 15-03-10 19:00 Kære Umahro Mange tak for en informerende video. Og jeg er også indehaver af din kogebog "Køkkenrevolution på høje hæle" I begyndelsen af januar 2010 røg jeg akut på hospitalet her i Dubai, hvor jeg bor. Jeg havde igennem et stykke tid haft tiltagende mavesmerter og efter 2 dage, hvor jeg virkelig havde så ondt at jeg var oppe om natten, søgte vi hospitalet og gudskelov for at vi gjorde det. Det viste sig, at jeg kom med en maveinflammation som var enorm. Det var starten. Igennem de næste 14 dage, hvor jeg blev proppet med penicillin og gennemgik utallige undersøgelser, hvor teorien svingede fra udposninger på tarmen til tarmbetændelse til mavekatar osv. ..kom jeg på hospitalet igen, da jeg havde en kraftig penicillin reaktion. Vores specialist anbefalede en allergitest i og med, at jeg havde så voldsom en reaktion og en akut betændelsestilstand. Jeg fik noget af et chok, da jeg efter en uges tid modtog resultatet. Jeg havde reageret på 87 madvarer. Herved havde jeg nu tilsyneladende 87 allergiske reaktioner. Jeg ved ikke, om du er bekendt med www.imupro.com men dette tyske firma foretog blodanalyserne. Jeg er gluten allergisk, mælke,gær,æg, ris, boghvede ,hirse, skaldyr....jeg er næsten tilbøjelig til at skrive; "you name it"... Så jeg har virkelig vanskeligt ved at vælge min mad!! Dette tyske firma råder iøvrigt til, at man roterer sin diæt, således at man ikke udvikler ny allergi, hvilket vanskeliggør det yderligere for mig at vælge mad. Det positive skal dog lige frem. Jeg har ingen udspiling af min mave længere, jeg har fået min energi og lethed tilbage og jeg har tabt mig en smule. Men jeg har problemer med at finde opskrifter og mangler viden omkring betydningen/konsekvensen af at ekskludere af alle disse typer madvarer i forhold til optimal daglig kost og ernæring. Naturligvis er jeg meget af tiden også sulten..... Jeg takker i øvrigt for alle de mange dejlige nyhedsbreve jeg igennem tiden har modtaget. Hilsen Therese |
|
| Jane | |
| torsdag, 18-02-10 11:50 Har indtil nu spist sundt med meget fuldkorn, grønsager og mindre protein, ingen mælk, hvede og raffineret sukker. Har nu været på hulemandskost i 4 dage. Har det rigtig godt med det. Føler mig ikke så oppustet i mave el. øv. tyndtarm, kan dog stadig mærke min mave/tarm kort tid efter jeg har spist. De sidste 2 dage har det ikke været nødvendigt med syrepumpehæmmere og neutraliserende medicin, som jeg har spist i flere år. Har kun taget Gaviscon ved sengetid. Har lavet rødbedetesten, som viste for lidt mavesyre, så jeg har mistanke om ubudne gæster i mave el. øv. tyndtarm, og vil derfor forsætte med hulemandskosten. Mine spekulationer går på om jeg kan holde maven i gang, når jeg ikke længere må tage fibre i form af HUSK. Ligeledes på om man må spise Quinoa, som er et frø, Hirse som er en græsart og kål som er meget fiberholdigt, når man er på hulemandskost. Opskriften med figner i urtete smager fantastisk, men må man spise figner, hvis der er bakterier i mave/øv. tarm. Sammen med kostændringen har jeg lavet yogaøvelsen "bølgeåndedrættet" som jeg forestiller mig, kan være med til at holde maven i gang og måske styrke mavens lukkemuskel til spiserøret. Sidst har jeg tænkt over om det skader ernæringsværdien at opvarme fx grønsagssupper i mikrobølgeovnen. Tak for disse videoer, de er så inspirerende og lærerige. |
|
| Umahro Cadogan | |
| mandag, 08-02-10 21:18 @Anne: Bon appetit igen og velbekomme @Inger: Tillykke og ja, den bedste ekspert er nu en gang en selv. Alle os andre, kan komme med ideer, råd, forslag og viden, men det er jo kun interessant og relevant, når det virker for andre og virker i deres liv og hverdag. @Heidi: Prøv at bruge boghvedeflager fremfor havregryn. De kommer tættest på i smag og konsistens. Quinoa og risflager bliver let lidt bitre i det, især hvis du marinerer dem med citrussaft. M.h.t. en smoothie, så kan du jo også overveje at lave den om aftenen og komme citrussaft og -skræl i (appelsin, citron eller lime). Hvis du laver smoothien med proteinpulver, så vent med at røre det ud i smoothien til om morgenen, da det godt kan blive lidt mærkeligt af at stå hele natten. @Mianne: Det kunne faktisk lyde som om, du ikke producerer nok mavesyre. Det giver tit både problemer med fordøjelsen af tungt protein som kød og problemer med oppustethed ved kulhydrater, fordi man får en tendens til overvækst af bakterier i mavesækken og tyndtarmen. Normalt vil mavesyre sterilisere mavesækken og holde mængden af bakterier i tyndtarmen relativt lav. Men hvis der ikke er nok mavesyre, så bliver kød ikke fordøjet godt nok og fordi der er for mange bakterier i mavesækken, begynder kulhydrater at fermentere (altså gære). Det giver selvfølgelig luft og oppustethed. KH, Umahro |
|
| mianne andersen | |
| onsdag, 03-02-10 20:32 Hej Umahro. 1000 tak for dine videoer m.m.!Jeg har været så forvirret i nogle år over, at jeg ikke passede ind i nogen "kategori". Hulemandskost var nok den jeg efterhånden hældte mest til at jeg passede ind under, da jeg hverken kan tåle melprodukter,( har prøvet alle slags) også glutenfri. Linser, ris og bønner kan jeg godt spise lidt af, men det er ikke helt godt kan jeg mærke.Så tanken om at det er helt individuelt, og at man selv skal mærke efter, er en STOR lettelse for mig, for det er også det jeg selv er kommet frem til. Det er lidt svært at være "hulemand/kvinde" og ikke spise kød.I øjeblikket spiser jeg kun fisk og skaldyr og æggeblommer, grønt, frugt og nødder m.m..jeg føler mig bedre tilpas uden kød, men kan godt blive træt af fisk i længden. Og at være vegetar og ikke kunne spise bønner/ linser brød advokado o.s.v.det synes andre også er underligtB-. Egentlig vil jeg allerhelst spise vegetarisk,og har prøvet i korte perioder, men får en følelse af slet ikke at blive mæt, da jeg jo så kun kan spise frugt, grønt, nødder og kærner. Jeg er 56 år og har helt fra jeg var barn lidt meget af forstoppelse.Det har bedret sig rigtig meget de sidste par år med knuste hørfrø.I rigtig mange år havde jeg angstsymptomer, forvirring, dårlig hukommelse og ekstrem lav energi.I dag er jeg kommet så langt at jeg har det rigtig godt det meste af tiden, men jeg mangler stadig energi,og kan let blive svimmel hvis jeg ikke får mad lige når jeg er sulten, og jeg har svært ved at komme af med den oppustede mave,og falder desværre tit tilbage til i perioder at spise ost og creme frace og lidt brød o.a., da jeg har svært ved at finde noget nemt og hurtigt at spise som mellemmåltider,og som mætter.Jeg tager krom dagligt da jeg ved at det er mit blodsukker der svinger. Et stort problem er at jeg helst vil drikke smoothie til morgenmad, da jeg godt kan få kvalme af fisk om morgenen, men jeg bliver oppustet af drikken, og vil helst ikke drikke for meget soyamælk.Jeg har læst at soya er det mest slimdannende der findes( er det rigtigt)? Et sidste spørgsmål er : hvad består SPIRULINA af? ja det blev lidt af en smøre:-)håber det er o.k mange hilsener Mianne |
|
| Heidi Olesen | |
| onsdag, 03-02-10 09:15 Hej Umahro Tak for dine mange gode bøger og indsats. Jeg er dybt taknemmelig. Måske kan du hjælpe mig med et alternativ til havregryn? Jeg har et problem med kornprodukter, værst med hvede, som gør mig "snottet" Om det er glutenallergi eller visse korntyper jeg reagerer på, ved jeg ikke, men det kan vel testes. Har du et morgenmadsforslag til erstatning for havregryn (som jeg elsker...) Findes der måske glutenfrie korntyper som kunne egne sig? Jeg spiser det normalt med nødder, hørfrø, græskarfrø - nogle gange lidt sultanarosiner. Nødder og frø har jeg det fint med. Smoothies om morgenen skal det helst ikke være, da der er ret lydt hvor jeg bor - jeg har ikke har så meget lyst til at vække alle naboerne med en blænder hver morgen ;-D Det har gået overraskende fint med at undværre mælkeprodukter (de sidste 4 år) og sukker (er sukkerfri på 1½ år - yes! Det har gjort en stor forskel på mit energiniveau og humør at droppe sukkeret. Min mand og jeg har gjort det sammen, og det har været en stor succes. Havde jeg vidt dette, havde jeg gjort det for længst. Nu skal jeg så i gang med kornprodukterne og vil gerne have et par råd :-) |
|
| Inger | |
| tirsdag, 02-02-10 20:37 Hej Uhmaro. Jeg har i mange år af mit liv eksperimenteret med at finde frem til den ideelle kost for mig med el. uden mælkeprodukter, med el. uden brød med gluten, el. kun med speltmel? Er rørsukker bedre end hvidt sukker? etc.? Mange uafklarede spørgsmål sværmede rundt i min hjerne uden, at jeg kom nærmere et svar. Må indrømme, at først da Sundhedsrevolutionen kom på banen, følte jeg for alvor, at jeg begyndte at mærke en himmelsk forskel i min krop og psyke. Jeg har i snart 2 år nu levet stort set uden gluten, mælk og sukker og er sikker på, at mine forfædre hørte til blandt hulemændene:-). Jeg døjede før med voldsomme reaktioner før menstruation (PMS), hvilket jeg stort set ikke mærker til i dag. Før gik min verden nærmest i sort en gang om måneden. Fulgte Thorbjørgs bog 10 år yngre på 10 uger ret slavisk mht. kost, detox og kosttilskud etc. over en periode,hvilket gjorde mig godt. God mad gør en kæmpe forskel for mig og desto mere jeg bliver opmærksom på forskellen på min egen krop, desto mere kan jeg være min egen sundhedsekspert. Mvh. Inger |
|
| Anne Gershardt | |
| tirsdag, 02-02-10 18:21 Kære Umahro. Jeg er til hulemandskost - Grundlæggende ihvertfald. Jeg får frugt i min morgenshake, og ellers i salater i forbindelse med et måltid med fedt og protein. Jeg savner, som Louise også nævner, stivelse - Lækkert brød, pasta og lign. og spiser det én i mellem, hvilket fungerer udemærket - i fuldkornsudgave, naturligvis! Men holder jeg det ikke på et minimum, kan jeg hurtig føle mig utilpas og oppustet.. Stivelse og frugt, der ikke indgår i forbindelse med et protein -og fedtholdigt måltid, får desuden hurtigt mit blodsukker ud af kurs og ligeledes er det også den slags fødevarer jeg skal passe på med, hvis jeg skal holde vægten. Et måltid uden protein, gør mig afsindig hurtig sulten igen, men bælgfrugt eller proteinpulver kan dog sagtens udgøre proteinen i ét eller flere måltider dagligt, det fungerer fint uden nødvendigvis kød til hvert måltid. Faktisk er jeg iøjeblikket blevet fuldstændigt forelsket i den appelsin-choko müsli, som spiser på min shake om morgenen. Egentlig 'frygtede' jeg den pga. stivelsen, men det fungerer faktisk ok og den holder mig virkelig godt mæt sammen med den proteinholdige shake. Tusind tak for altid god inspiration. kærligst, Anne |
|
| Dorte | |
| tirsdag, 02-02-10 16:46 |
|
| Umahro Cadogan | |
| tirsdag, 02-02-10 11:54 @Karen: I nogle tilfælde, så aflaster det nyrerne at holde blodsukkeret i "spændetrøje". Altså at styre det med lige så hård hånd, som hvis man havde svær type II diabetes. Hvis der er tale om kronisk nyrebetændelse, så kan der i nogle tilfælde være et link med mavetarmsystemet. Nogle bakterier producerer et affalds/giftstof, der hedder endotoxin. Endotoxin kan optages og gå i blodbanen, hvor det belaster nyrerne. Faktisk bruger man endotoxin i dyremodeller af nyresvigt. Hvis man giver mus, rotter eller andre forsøgsdyr indsprøjtninger med nok endotoxin, så sætter deres nyrer ud, hvorefter man kan teste medicin o.a. behandlinger. I et tilfælde jeg har været involveret i behandlingen af, hjalp det ret meget at give en lille dreng masser af mælkesyrebakterier. Han havde haft mange infektioner som helt lille og fået masser af antibiotika. Det havde slået hans normale tarmflora ihjel, så der kom en overvækst af bakterier der producerer endotoxin. Senere begyndte han at lide af kronisk nyrebetændelse. Da vi fik styr på tarmfloraen, blev hans nyrebetændelse bedre. Og tak for tanken m.h.t. kogebog med Nyreforeningen. Jeg stiller med glæde op, for at lave opskrifter, der giver endnu flere personer muligheden for at spise fortryllende mad. Bon appetit og velbekomme på forhånd, Umahro |
|
| Umahro Cadogan | |
| tirsdag, 02-02-10 11:48 Kære alle, Tak for endnu flere kommentarer. @Hellenna: Nogle folk er en "mellemting". Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad der virker allerbedst for dig. @Alma: Grøntsager er jo egentlig også guld forklædt i klorofyll. Fedt at du deler dine oplevelser og mærker efter. @Malene Louise: Tak for at dele og tillykke med, at du har fået så meget styr på din krop og dit sind, ved at udforske og "fylde tanken op". Dine oplevelser er endnu et eksempel på, at maden også "stiger en til hovedet". Hvis man inddragede mad, funktionel medicin og ernæring som endnu en del af håndteringen og behandling af mentale problemer, psykiatriske sygdomme eller hvad vi nu skal kalde det for, så ville man komme endnu længere. @Pia: Jeg mailer dig lige opskriften på en glutenfri pizzabund. Prøv at tage den virkelig tunge morgenmad et par dage, bare for at se, hvad der sker. Og få godt med fibre sammen med, f.eks. 1 spsk fintmalede hørfrø rørt ud i noget væde. @Sofie: Et par gode spsk spirulina hver dag er en måde at få nogle af de næringsstoffer, der ellers nemmest fås gennem kød og fjerkræ. Mine umiddelbare tanker m.h.t. vegetarmad og hvad man skal være opmærksom på er jern, vitamin B12 og zink. Et tilskud vil ikke være en dårlig ide. Og så er det vigtigt at få nok protein. Tofu, økologiske mejeriprodukter (hvis man spiser og/eller tåler dem), æg (med samme forbehold som mælk), udblødte nødder og kerner, fuldkorn og quinoa samt bælgfrugter er jo alle proteinrige. Der er også ærte- og risproteinpulver, der kan kommes i smoothier. Det er bare ikke alle mærker, der smager lige genialt. Bon appetit og velbekomme på forhånd, Umahro |
|
| louise | |
| tirsdag, 02-02-10 02:25 hulemandskost. får frugt i min morgensmoothie, ellers ikke. kød, æg, nødder og fisk resten af dagen. men elsker og savner alt brød. derfor glad for quinoamel som indeholder meget protein. |
|
| Karen Olesen | |
| lørdag, 30-01-10 11:51 Kære Umahro, Undertegnede skal hverken være vegetar eller hulemand! Der er nemlig endnu et "forvirrende" element vedr. at være sin egen sundhedsekspert med deraf følgende frustration. Og det er, når man har nedsat nyrefunktion og ikke kan tillade sig at spise lige præcis, som man har lyst men skal tage vældigt hensyn til kalium- og fosfatbalance m.v. Kunne godt tænke mig, at Nyreforeningen allierede sig med dig, næste gang de skal udgive en kogebog. Det ville være ret spændende med din baggrund. Mange venlige hilsner Karen O. |
|
| Julie Aspe | |
| lørdag, 30-01-10 10:09 |
|
| Martin Gürtler | |
| lørdag, 30-01-10 10:06 |
|
| Thomas Farsinsen | |
| fredag, 29-01-10 23:02 Min kost er fisk, skalddyr, kylling, lam og kalvekød tak, og desværre ikke så mange kulhydrater som jeg elsker ;( tak for tallerkentippet har smidt 2 kg på 14 dage uden den helt store træning ;) så nu kan jeg styre indtaget af kulhydrater som desværre sætter sig lige på bugen, det var det bedste tip jeg længe har fået. Elsker vegetarmad som er fremragende inspiration til hvordan jeg skal lave lækre salater som selv vi mænd kan blive mætte af. Nu prøver jeg kostplanen som ligner vores kost fra dagligdagen dog med færre kulhydrater end jeg plejer. Bedste hilsener Thomas/madfar |
|
| Umahro Cadogan | |
| fredag, 29-01-10 19:09 Kære alle, Mange tak for feedback og respons. Det er herligt at høre, hvordan I alle selv mærker efter og lader jer guide af jeres egne kroppe, når det kommer til jeres helbred og velbefindende. Den eneste sundhedsekspert for dig er dig selv! Andre kan hjælpe en på vej og give inspiration til, hvad man kan afprøve, men ej gøre det eller fortælle dig lige præcis, hvad der er det helt rigtige for dig. |
|
| Hellena Jensen | |
| fredag, 29-01-10 15:07 Hej Umahro Efter at have afprøvet mange forskellige kosttyper er jeg kommet frem til at jeg har brug for mange grøntsager, helt op til 7-900 gr om dagen, jeg har bedst af tilberedte grøntsager. overvejende vegetarmad, men indimellem SKAL jeg bare have fisk og meget sjældent SKAL jeg have kylling. Får ofte nøddeflip især op til menstruation.Korn i små mængder og kan ikke tåle hvedetyper (bliver meget træt). Har prøvet både hulemandskost og vegetarkost i længere perioder af mit liv og har haft glæde af begge dele, kan det være jeg er et blandingsprodukt? :) Enjoy Venligst Hellena |
|
| Sofie | |
| fredag, 29-01-10 10:22 Super god inspiration - Tak. Jeg oplever, at jeg får rigtig meget energi, når jeg undlader kød og lever protein fattigt. Men kan man opfylde alle ens kropsbehov ved en vegetarisk / veganisk kost, som er lav på protein(når man også dyrker motion)? Jeg spørger, da jeg kender en del vegetare, og de ser bare ikke rigtig sunde og vitale ud. Det kunne være skønt, hvis du kunne fortælle lidt om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man fjerne kødet fra kosten :-) Er der nogle hjemmesider du kan anbefale med vegetariske opskrifter og info? Hilsen Sofie |
|
| Heidi Laursen Habel | |
| torsdag, 28-01-10 21:29 Hej Umahro, Tak for din interessante video. Min familie og jeg har i en del år levet efter Dr.Peter J. D'Adamo's råd om at spise efter sin blod type. Det er utroligt den forskel vi alle mærker, når vi får lige den kost der passer til os. Vi er blandet A'er og O'er, så det er ret nemt at tilpasse måltiderne til os alle. Afviger jeg fra min A kost og går hårdt til det røde kød, kan jeg mærke det med det samme. Min ene datter som er O, bliver irritabel og som en løve i et bur, hvis der går for mange dage uden hun får hendes gode kød proteiner. Jeg kan varmt anbefale D'Adamos bøger til alle. På engelsk er titlen 'Eat right for your type'. Forlag: Century Random House, London. Mange venlige hilsner Heidi |
|
| laxmi mistry | |
| torsdag, 28-01-10 17:46 hej Umharo, hvor det inspirerende at lytte til din " lille" besked om ernæring og sundhed. Jeg er fulstændig enige med dig i at vi hver især har potentialet til at blive vores egne " sundhedsekspert" Det er helt sikkert at jeg de sidste mange år har bevæget mig længere væk fra den kost som min krop har gavn af, idet jeg med min hindu baggrund er opvokset med vegatarmad uden mejeriprodukter - og idag spiser jeg stort set som de fleste og det har haft konskvenser for mit helbred generelt. Mejeriprodukter virkede som gift i min krop - jeg udviklede gigtagtig symptomer af det. gik mange år med betændelse i i mine led og konstant træthed, svækket hukommelse og væskeophobning i kroppen. Et andet element i min kost som også bidrog til mange fysiske problemer var kød, alt dette ændrede jeg gradvis på og fik det bedre, især energimæssigt. jeg prøver også at kvitte hvede, da dette også tynger min organisme. Jeg glæder mig til at prøve dine kostråd - jeg er ikke tvilv om, for at opnår en tilstand af sundhed- og fysisk og psykisk balance, skal jeg tilbage til min oprindelig kost - vegetarkosten. tak for dine råd, |
|
| Lone Hilming | |
| torsdag, 28-01-10 17:26 |
|
| Pia Schou Kofoed | |
| torsdag, 28-01-10 17:03 Hej Umahro jeg har i et par år fulgt sundhedsrevolutionens og dine opskrifter med stor fornøjelse - mere eller mindre i hvert fald- og derfor er jeg rigtig glad for det initiativ, du her kommer med. I mit tilfælde er morgenmaden det "store problem". Jeg veksler mellem morgensmoothie og powergrød, men af en eller anden mærkelig grund føler jeg mig alt andet end sund, for jeg får nogle dag (ikke altid) lidt småkvalme umiddelbart efter at have drukket smoothien og powergrøden, der ellers er utrolig lækker, giver mig hjertebanken. Og så synes jeg også, det er underligt, at jeg som regel bliver sulten allerede en times tid efter morgenmaden... Måske er løsningen for mig mere protein (fisk eller æg) til morgenmad? Jeg har gjort forsøget, men synes tit, det er en meget bombastisk måde at starte dagen på. Jeg spiser ingen mælkeprodukter længere, da jeg for mange år siden fandt ud af, at jeg ikke tåler gluten og derfor også har svært ved at klare laktosen. Efter at have været "glutenfri" i en årrække, kan jeg faktisk engang imellem tillade mig "at synde" lidt og f.eks. spise en enkelt skive rugbrød i ny og næ, men jeg tør nu ikke ligefrem gå ombord i den pizza, du foreslår i vegetarmenuen. Hvad kunne du foreslå i stedet for, hvis man skal undgå gluten? På forhånd tak for hjælpen Pia |
|
| Malene Louise Petersen | |
| torsdag, 28-01-10 16:02 Hej Umahro Har netop set videoen, og vil give dig ret, vi er de eneste som helt præcist, ved hvad der gør os godt. Har en kæmpe interesse i ernæring og har haft det siden jeg var 13 år- nu er jeg 27!De seneste år, har jeg sat fokus på hvad min krop har brug for, og ikke nødvendigvis hvad andre synes jeg burde spise. Jeg har i de sidste 7 år udeladt mælkeprodukter, for det fungerer ikke for min krop. Og for snart tre år siden, stoppede jeg med gluten og sukker. Det var en glæde at stoppe med sukkeret, det gav mig ro, fordi jeg ikke længere hungrede efter det, og fik dårlig samvittighed over altid at spise et stykke mere, af hvad jeg nu spiste. Det at leve uden sukker, gluten og mælkeprodukter, gav mig klart en bedre følelse i kroppen og jeg tænkte, at nu kunne alt kun blive bedre, for jeg læste jo rundt omkring, at dette gjorde en kæmpe forskel for ens velbefindende. For mig var dette bare ikke nok, jeg var træt, ufatteligt træt, fysisk og blev mere og mere udmattet. Psykisk har jeg siden jeg var 13 og mistede min far, gennemgået en svær tid, og dette hjalp den nye og bedre kost ikke på. Jeg havde i mange år panikangst og i kølvandet på det kom OCD. Sidste år oplevede jeg så en voldsom forværring af OCD'en og jeg vidste der måtte være noget at gøre, ernæringsmæssigt. Jeg har aldrig taget piller for noget af det jeg har haft, det ønskede jeg ikke, og selv om mange prøvede at overbevise mig om, at jeg skulle gøre det, vidste jeg, at dette ikke var vejen frem for mig- uanset hvor dårligt jeg havde det. Jeg har fået at vide, at det er trist at jeg har spildt min ungdom fordi jeg ikke har taget medicin for mine "lidelser", men sådan ser jeg det slet ikke. Havde jeg taget medicin, havde jeg aldrig fundet ud af det jeg ved nu. Sidste år fandt jeg ud af, at der var en mulighed for at mindske eller helbrede OCD'en, og i det hele taget få det bedre psykisk og fysisk. Jeg kom i kontakt med Anne Catherine Færgemann, og fik taget noget prøver, som viste, at jeg havde nogle alvorlige vitamin og mineralmangler, at jeg ikke omsatte min mad ordentligt, og derfor ingen energi havde og at mit niveau af Serotonin var ufatteligt lavt. Det var sådan en glæde at få disse svar. Ikke fordi det var godt at kroppen led i voldsom grad, men fordi jeg fik bekræftet, det jeg hele tiden havde troet. For at gøre en lang historie, bare en anelse kortere- så har jeg nu været i behandling hos Anne Catherine i de sidste 4 måneder og med fantastiske resultater. Min OCD er mindsket så markant, at jeg kalder det mit eget lille mirakel, jeg har fået mere energi og en glad og rolig grundfølelse, noget som jeg ikke har haft siden jeg var barn. Det glæder mig hver dag at vide, at jeg har taget hånd om min krop og ikke overladt den til sig selv. Dette er kun kort fortalt, selv om jeg ved jeg allerede har skrevet meget- det lader sig ikke skrive kortere. Og der er mange detaljer som ikke er med. I min interesse for ernæring og god mad, har jeg også læst masser af bøger om emnet- og har også dine gode kogebøger! Jeg er stadig på vej i min helbredelse af min krop, som jeg kalder det, selv om det lyder letter kliché-agtigt og romantisk:)Jeg har stadig en STOR kærlighed for frugt (frugtsukkeret), og det er en af de ting jeg ved, jeg skal have meget mindre af. Dette leder mig til din video, jeg har efterhånden fundet ud af hvad der virker godt og mindre godt for mig, og det er en blanding af de to du beskriver. Jeg skal have protein i form af fjerkræ eller fisk hver dag for at have det optimalt, til gengæld er det bedst for mig at spise let tilbehør, som salater og grove grønsager. Ikke for meget korn (glutenfri) eller ris og kartofler. Det kan godt blive lidt trist nogle gange, for det kan knibe med variationen, men det er det bedste for min krop. Håber det går an at jeg har skrevet så meget, plejer ikke at skrive sådanne indlæg, for de bliver altid så lange, men denne gang gør jeg en undtagelse, for jeg ønsker at viderefortælle min gode historie om mads betydning for mit velbefindende, både til dig som en fagperson, men også til andre, som måske står i samme situation- jeg ved ikke med sikkerhed, at det ville hjælpe andre med f.eks. OCD, at gøre som jeg, men jeg ønsker at de skal vide, at der er håb, og der er en vej uanset hvor hårdt deres liv er. Mange venlige hilsner Malene Louise |
|
| Caroline Ulvevadet | |
| torsdag, 28-01-10 14:18 Hej, tak for meget spændende video. Glæder mig til eksperimentet. Jeg har utrolig meget glæde af dine bøger, og Thorbjørg bøger. Vi lever rent og sundt herhjemme med stor succes. Der er dog noget i min kost, som min krop er så glad for, fordi jeg er oppustet, og ikke kommer helt af med maven. Jeg lever af næsten 2 kg grøntsager pr. dag, proteiner, fedt og meget lidt kulhudrat. Glæder mig til at komme igang. Hilsen Caroline |
|
| Lone Kanstrup | |
| torsdag, 28-01-10 14:06 Hej Umahro Jeg har ikke prøvet dit råd endnu. For ca. 3/4 år siden, var jeg 1 år på Thorbjörgs råd med ingen sukker og alt det andet, ud fra hendes bog 10 år yngre på 10 uger. Det var den bedste tid for mig, det kørte så fint. Bilringen om maven forsvandt og energien var i top. Nu er jeg igang igen og håber, at det bliver ligeså godt som sidst. Hilsen Lone |
|
| Marianne | |
| torsdag, 28-01-10 13:48 Hej Umahro Tak for en inspirerende video, som bekræfter mig i min seneste beslutning om at ændre min kost. Jeg er helt klart hulemand i denne sammenhæng. En kost kun på frugt, grønt og lidt korn er ikke noget for mig. Jeg blive ikke mæt og jeg bliver voldsomt sulten. Mine seneste beslutning er at lave et eksperiment med mig selv løber over 8 uger. Jeg har mange skavanker, ondt i bihuler, knæ der hæver, overvægtig, hovedpine, utilpashed. Eksperimentet går for mig ud op at leve af hulemands kost eller stenalderkost (kender ikke lige forskellen, men på det du beskriver er der vist ikke den store forskel)Jeg har i dag den 28. januar "kørt" mit projekt i 5 dage og det går væsentligt lettere end jeg tidligere har oplevet. Dette skyldes dels at jeg selv har forberedt mig og gjort op med mig selv at det er nu det sker. Ofte har min vægt været nede på en mirakelkur, men hurtigt oppe igen gerne +5 kg. Det jeg forventer at få ud af mit eksperiment er at jeg kan mærke mine skavanker træde i baggrunden samt at min vægt går stabilt ned på et naturligt leje. det er dejligt at blive bekræftet på denne måde - mange tak :-) Umahro venlig hilsen Marianne |
|
| Alma | |
| torsdag, 28-01-10 13:42 HEJ hej Jeg har haft nogle interessante oplevelser med dine råd. De to dage som hulekvinde gik godt, men jeg følte mig oppustet og tung ligeså snart jeg gik til både kødet og nødderne. Jeg blev klart gladest for de mere lettere ting som salat og frugt, så en konklusion vil være at vegetarmad passer overordentligt godt til mig. Ikke nok med at jeg blev gladest af at være vegetar jeg følte mig også meget bedre tilpas, fordi jeg dermed fik den ekstra viden om mig selv og dermed erfaring. Det var sjovt at prøve. Nu vil jeg fortsætte ad vegetarretternes vej og gå glad forbi kød i lange baner. Og faktisk findes der jo dejligt mange vegetarting på helsehylderne! ;) Fortsat god dag Umahro! Hilsen Alma |
|
Vil du have flere
gør-det-selv-råd?
Skriv dit fornavn og din email-adresse her med det samme, så sender jeg dig en mail, så snart den næste video er klar. Du får flere let anvendelige tips til øget velvære og et bedre helbred. Og du kan altid afmelde dig igen med ét klik.
Video 2: Livet er for kort til dårlig søvn
Video 3: Spiser du dig frisk og stærk eller gammel og træt?
Video 4: Succesfuld aldring med naturlige ungdomseliksirer
Videosvar 1
Bonus-videosvar
Hvem er Umahro?
Umahro er manden bag Sundhedsrevolutionen og ekspert i ernæring, gastronomi og funktionel medicin.
Umahro er forfatter til bestseller-kogebøgerne Køkkenrevolution på høje hæle, Køkkenrevolution for hele familien og Mere Køkkenrevolution fra Umahro, bidragsyder til Nutrition and Mental Function: A Handbook – An Essential Guide to the Relationship Between Diet an Mental Health og medicinsk fagredaktør på The Textbook of Functional Medicine.
Umahro holder foredrag og kurser om kost, ernæring og funktionel medicin i hele verden, skriver bøger, ser patienter til private konsultationer, lærer ledere og sportsfolk at toptune deres ydeevne gennem kosten, og er sundhedskonsulent for offentlige institutioner og firmaer samt de sunde lækkerier fra Kur Organic Superfoods, som han er medejer af. Han bruges flittigt som tv-kok og som sundhedsskribent i diverse trykte medier, og han har sin egen web-tv-kanal, ‘Umahro.tv’.
Umahro brænder for at hjælpe andre til at blive deres egen sundhedsekspert, så de kan få et liv med mest mulig velvære og vitalitet.