Nedenstående er blot et par af de kommentarer, som deltagerne på Umahros køkkenrevolution kurser er kommet med.
Deltagere fra Ebeltoft på skrump med Chris MacDonald
“Jeg vil gerne sige tak for en virkelig inspirerende og interessant oplevelse i kryderiernes verden. Det gik virkelig op for mig, hvad krydderier kan gøre for maden. Særligt der hvor du brugte stort set de samme ingredienser/kryderier i tre forskellige retter, og at der alligevel var stor smags forskel!
Særligt overraskende var ingefær - du fik overbevist mig om at ingefær ikke er smagsforstyrrende eller smagsødelæggende, men faktisk kan bruges til at fremhæve smagen i andre grønsager på forskellig vis.
Blandingen af sød, bitter, sur, stærkt med mere er virkelig en øjenåbner for mig. Nu er det lige pludselig meget sjovere at spise grønsager, efter jeg har lært dressing at kende med bl.a. Balsimico og citronsaft over de rå og dampede grønsager og bønner. Det bliver pludselig en hel anden ret :-)
Og til sidst, men ikke mindst - så kan jeg mærke efter en dag i kokkeskolen, at jeg meget overbevisende har lyst til at gå ind i en fiskehandler og rent faktisk købe frisk fisk til tilberedning af dampede rødspætteruller. Og det er mig der ALDRIG går til fiskehandleren, fordi jeg ikke bryder mig om at spise (frisk) fisk eller fisk generelt udover det på dåse. Så der har du altså rykket noget i min tanker vedr. fisk.
Tak for det Umahro…”
-Rikke
“Jeg synes, det var et rigtig fedt kursus. Jeg lærte rigtig mange gode ting. Faktisk er det jo slet ikke svært og lave mad hurtigt, og det er vigtigt for mig, da mit arbejde jo tit er til sent om aftenen.
Jeg lærte også en masse ting om råvarer. Hold kæft hvor kan man endelig være meget uvidende på det område, men det er selvfølgelig også klart, når man er vant til at leve et meget usundt liv. Men hold op jeg blev overrasket over, hvad krydderier egentlig kan gøre. Det synes jeg var en rigtig fed oplevelse. Jeg fik virkelig prøvet mine smagsløg af og det var en overskøn oplevelse.
Så tusinde tak for en rigtig fed dag, jeg kan bruge det hele til noget, og jeg synes det du gør for andre mennesker er rigtig fedt, der skulle være flere af din slags.”
-Louise
Upward feedback fra en glad og nu lidt sundere kursist
"...1.000 tak for i går. Umahro, du er en fantastisk inspirator og igangsætter. Jeg nød kurset, selvom jeg ikke er 100% klar til at "omkonvertere". Jeg fik hvad jeg kom for…
…bl.a. citron og hvidløgsmodellerne, æblerne, LAKSEN (mums!), mandelsnack'en og appelsin-vandet gik rent ind. Römertopfen tog jeg i brug for 20 år siden og den er stadig på hitlisten...
...Dit budskab om at spise hel mad var for mig en anderledes tankegang, men er meget brugbart, specielt når jeg er i tvivl - og ikke mindst det økologiske spark kommer jeg også til at have gavn af resten af livet..."
Meget begejstrede
"Jeg har haft sendt min mand afsted sammen med min datter og hendes veninde til et af Umahros madarrangementer, og de var meget begejstrede."
-Ann Nørgaard
Livsændrende indsigt
"Umahro gav gode værktøjer og ideer, mod på livet og lod mig forstå, jeg ikke var den eneste. Sundhedsrevolutionen har ændret mit liv til det bedre, tak!"
-Line
Taknemmelig for budskabet
"Umahro har meget viden og det er rart at han vil så meget med sine budskaber. Jeg er taknemmelig for at Umahro er så dedikeret og jeg mener det er et vigtigt stykke arbejde han gør. Derudover var det rart at møde nogle ligesindede."
-Linda
Fornøjelsen
"Det var en fornøjelse at være med Umahro og hans store viden, umådelige energi og smittende entusiasme!"
-Bente
Klogskaben spredes
"Jeg vendte hjem meget klogere."
-Grith
Fremragende
"Et fremragende kursus, veldokumenteret og interessant."
-Karin
Tak
"Jeg er så utroligt taknemmelig."
-Pia
Dybdegående arrangement
"Jeg var rigtig glad for arrangementet. Det var meget sagligt og fagligt dybdegående."
-Anja
Revideret livslinje
"Efter få timer vidste jeg bare at det var min nye madstil - så simpelt men himmelgod smag og sprængfyldt med sundhed. Så på min livslinje er der en "før Umahro tid" og en "efter Umahro tid"…"
-Lotte
En hilsen fra Römertopf-entusiasten
"... Måske en lidt sen (og lang!) tilbagemelding på ”Kom godt i gang…” - jeg deltog i kurset den 18. oktober. Men lige præcis her til aften slog det mig virkelig, hvor meget nemmere mine indkøb er blevet, hvor enklere og meget sundere og mere smagfulde mine retter er blevet, siden jeg deltog i dit kursus...
... Hvorfor lige i aften? Jo, jeg er ved at forberede bl.a. en julemiddag til 16 personer næste weekend og en fællesmiddag i overmorgen, hvor jeg skal have dessert med. Aftensmad til min mors 70-års dag efter en champagnebrunch ude i byen på lørdag. På søndag insisterer mine døtre alligevel på julemiddag trods lørdagens udskejelser, da vi holder jul i udlandet i varmen - og på mandag og onsdag skal jeg have gaver med, som der bydes på ved en velgørende "silent auction" - og her kommer konfektkugler, rosin/mandel-snacks og marinerede meloner ind i billedet.... a real treat!...
... Det er bare så hurtigt at lave disse delikatesser og komme med lidt specielt til en auktion, og julemiddagen til de 16 personer kan forberedes over flere dage, så mine ben/fødder ikke er alt for trætte, når gæsterne ankommer. Maden passer jo stort set sig selv i f.eks. Römertopfen. Det er altså blevet nemmere og sundere, og de der har smagt 'mine' nye retter siger wauuw!...
...En masse festivitas – plus en jul i Egypten...
… hvad sker der med vægten og velværet? Ja, jeg har ikke taget et gram på trods den gode mad, siden jeg var på dit kursus - tværtimod holder jeg vægten efter et vægttab på 8 kg over 2 måneder forinden, og vægten har tendens til at være for nedadgående...
... Jeg køber nu endnu mere ind via nettet (helsekost) og har udforsket mit nærområde og køber nu æg, okse, gris (føj, men teenagerne insisterer på flæskesteg - som så laves i Römertopfen), and, kyllinger, lam og oksespegepølse – kun 4 km herfra på landevejen og alt sammen økologisk...
... Römertopfen er et vidunder - jeg improviserer og der kommer flot sprød (og slet ikke tør) andesteg, kylling, culottesteg m.m. ud af den. At få nellikerne pulveriseret er dog stadig en udfordring for mig såvel som at få alle grøntsagerne i Römertopfen lige attraktive for hele familien. Lynstegning og dampning er ingen sag og noget af det hurtigste, jeg har været med til - og smagsløgene har fest!...
... Jeg arbejder hjemmefra til daglig, så lynstegning af rejer til frokost eller en fyldig smoothie som sen morgenmad passer ind i mit program og er praktisk muligt. Marinerede æbler i citronuniversal er næsten ved at være en daglig lækkerbisken for mig – og når jeg holder forretningsmøder herhjemme elsker kunder det sunde frem for rundstykker...
... Jeg er blevet mere kritisk - uden at være utålelig fanatisk og prædikende for mine omgivelser, tror jeg da!! Hvis jeg prædiker, skyldes det, at nogle af mine kæpheste blev bekræftet/jeg blev bestyrket på dit kursus...
...Mit køkken er nu lidt omorganiseret, og jeg har smidt en masse unødvendige ting ud inkl. hardware som jeg ikke anvendte - og så er køleskabet fyldt med de basic smagsforstærkere, du tilberedte og anvendte. Disse har virkelig gjort det noget nemmere at tilberede hurtig, sund og smagfuld mad til hverdag - jeg tror at jeg sparer mange minutter hver gang jeg laver mad takket være input fra dig...
... Anyway - jeg synes blot du skulle vide, at herovre i det mørke Jylland (Randers) sidder en meget glad og taknemmelig pige på 47, som i forhold til tidligere nu har endnu større fornøjelse i køkkenet og elsker at "imponere" vennerne med dejlig mad (de har altid været glade for mine anretninger men er ikke blevet mindre glade siden min tur til København i oktober). De ved ikke, at når de er til fest/middagsselskab hos mig, så spiser de sandsynligvis noget sundere end de gør til daglig (det ved jeg, - jeg ser deres køleskabe!!) - og det er også sjovt at se det fra den vinkel, synes jeg...
... Jeg holder øje med, hvornår I udbyder andre kurser i Jylland - jeg ved, at det skal gå op i en højere enhed med familie etc. for jer, men man har jo lov at håbe, at I kan lokkes herover med flere af jeres kurser...
... Mange hilsner og med ønsket om en glædelig jul og et sundt og lykkebringende succesfuldt nytår..."