5-ÅRS KRONISK TYKTARMSBETÆNDELSE PÅ RETUR!

 

 

Som 25-årig fik jeg konstateret colitis ulserosa. De følgende fem år blev en konstant kamp mod symptomerne, som dag for dag gjorde mig mere og mere svag.

Colitis ulcerosa kaldes på dansk blodig tyktarmsbetændelse og hører til gruppen af autoimmune sygdomme, hvor ens immunforsvar angriber kroppens raske celler, i dette tilfælde tyktarmen.

Lægevidenskaben ved endnu ikke særlig meget om årsagen til colitis ulserosa og der er ingen lægevidenskabelig anerkendt måde at kurere den på.

De konventionelle behandlingsmetoder bærer præg af at slukke ildebranden, når den er der, men der er ingen forbyggende behandling eller nogen permanent løsning.

 

I fem år havde jeg hver dag blodigt diare, som jeg ikke havde kontrol over og derfor var nødt til altid at være indenfor to minutters rækkevidde af et toilet. Dette var en kæmpe stressfaktor, fordi al min færden skulle planlægges.

En shoppingtur blev bestemt af, hvor jeg kunne få let adgang til toiletter, fx hvilke caféer, der gerne ville låne deres toilet ud til folk, som ikke var kunder. Det betød fx også, at jeg ikke kunne gå til privatfester, fordi tanken om rigtig mange mennesker proppet ind i en lille lejlighed med kun ét toilet, var stressende nok til at jeg netop skulle på wc hele tiden.

Derudover var der mavesmerterne, der mest af alt kan beskrives, som at blive sprættet op indefra med en kniv. Udmattelsen var også en tro følgesvend, der gjorde indkøb, rengøring og fysisk aktivitet til den helt store udfordring på dagen.

Samtidig havde jeg et hav af forkølelser, halsbetændelser og andre infektionstilstande, som konsekvens af mit nedslidte immunforsvar. På et tidspunkt havde jeg  i løbet af et par måneder mistet så meget blod af min sygdom, at min blodprocent var 3,7% (den normale ligger for menstruerende kvinder omkring 7,5%). I det halve år kunne jeg ikke andet end at ligge på sofaen.

 

 

Ud over de tydelige fysiske symptomer er det også en stor psykisk belastning at være kronisk syg og ikke kunne stole på ens egen ydeevne. Hver gang jeg sagde ja tak til at deltage i et arrangement, var der altid et uudtalt: ”Hvis jeg altså har kræfter nok til det den dag”.

Det ramte mig meget, at jeg måske aldrig ville blive i stand til at have et reelt job, men skulle komme i fleksjob (hvilket man kan kæmpe længe med kommunen om) og derfor ikke ville have råd til at modtage de behandlinger jeg havde brug for.

Når man har kroniske smerter, har man brug for at få tilført energi til kroppen ved fx zoneterapi, massage eller healing og det er der ikke penge til, når man er blandt samfundets svageste. Ligeledes ramte det mig, at jeg var så udmattet, at jeg ikke havde lyst til at få børn. Det føltes som en straf at skulle have et lille væsen med mange behov, som jeg langt hen af vejen skulle dække.

 

 

Det er normalt, når man lider af colitis ulcerosa, at sygdommen kommer i udbrud og så bliver behandlet medicinsk typisk med prednisolon. Mit store uheld var, at jeg ikke kunne tåle det eller nogle af de andre præparater vi forsøgte os med. Derfor gik jeg stort set ubehandlet med mig sygdom indtil jeg efter 5 år blev indlagt og stod til at skulle have fjernet den inflammatoriske del af tyktarmen og efterfølgende skulle have en stomipose.

Jeg var lamslået og kunne ikke forholde mig til at i en alder af 30 at skulle gå rundt med en pose med afføring på maven. Hvad sker der så med sexlivet og hvad med kvindeligheden, selvfølelsen, tøjet og parforholdet?

Jeg var i chok. Til mit store held hev hospitalets læger en ældre type af medicin frem, som var blevet erstattet af en ny type medicin og denne havde jeg en god reaktion på og har taget lige siden. Medicinen tog de værste blødninger og jeg kunne tage hjem uden en stomipose og det var jeg lykkelig over. Jeg gav medicinen seks måneder til at virke, men jeg havde det fortsat ikke godt.

 

 

I løbet af de fem år jeg havde været syg, havde jeg opsøgt hjælp uden for det konventionelle behandlingssystem bl.a. havde jeg gået i behandling i to år hos en tysk læge med speciale i toxologi. Der var mistanke om, at jeg var syg pga. tungmetalsforgiftning.

Lægen arbejdede med homøopati og udrensede mig for en række tungmetaller og antibiotika. De første seks måneder jeg gik i behandling hos hende var det med god effekt og jeg fik det bedre, men så begyndte jeg at blive dårlig igen.

Yderligere havde jeg en masse fødevareintolerancer og havde længe haft fokus på at leve i overensstemmelse med dem og leve økologisk. Samt at undgå miljøgifte fra plejeprodukter, rengøringsmidler, køkkengrej, kemikalier i tøj osv.

Alt sammen havde ingen afgørende betydning i mit symptombillede.

 

 

Endelig besluttede jeg mig for snart to år siden at starte i behandling hos Umahro. Han satte mig på hulemandskost og jeg startede med at tage tilskud med stærk D-vitamin, fordøjelses enzymer, anti-inflammatoriske urter, stærk multivitamin, mælkesyrerbakterier og butyrat.

Jeg fik det hurtigt bedre og nu to år efter, er jeg fortsat i bedring med den samme behandling. Jeg har en følelse af at min krop har været så nedslidt, at den har brug for lang tid til at hele i dybden og jeg kan mærke, at jeg måned for måned bliver stadig mere robust.

Jeg har i perioden efter jeg startede hos Umahro kunne arbejde 20-30 timer om ugen uden at blive syg og det er noget helt nyt for mig. Samtidig har jeg de sidste fem måneder rejst verden tynd og er på trods af det stadig i bedring.

 

Jeg er ikke 100% rask endnu, men jeg føler mig rask og stærk. Skulle jeg ikke blive helt rask af denne behandling, har Umahro og jeg planer for et videre behandlingsforløb og det er meget betryggende at vide, at min eneste måde at blive ”rask” på ikke længere er en stomipose, men en naturlig behandling som heler mig indefra og giver mig ny energi.

MEGET MERE ENERGI OG BEDRE KONCENTRATION

Jeg kontaktede Umahro, fordi jeg havde hørt, gennem en bekendt, han havde hjulpet, at han sikkert også kunne hjælpe mig. Årsagen var, at jeg følte mig meget træt og uoplagt.

Jeg havde svært ved at koncentrere mig på min uddannelse, og blev meget hurtigt træt, når jeg var sammen med mange mennesker. Jeg havde problemer med min afføring, som lugtede meget dårligt.

Fire år forinden, var jeg blevet opereret i min finger, og i den forbindelse fandt man ud af, at jeg havde tuberkulose. Mine lunger var inficeret med 2/3, og jeg blev behandlet i et halvt år med en skrap medicin.

Prøverne som Umahro iværksatte viste, at jeg manglede en masse vitaminer og mineraler, samt at jeg producerede for lidt mavesyre, så jeg ikke omsatte den ellers sunde mad, jeg har spist gennem mange år.

Efter prøverne var taget, sørgede Umahro for, at jeg fik en masse af de vitaminer og mineraler jeg var i stort underskud af og bl.a. mavesyretilskud og ekstra fordøjelsesenzymer. Det har hjulpet på min omsætning af maden.

Jeg har fået meget mere energi, min afføring er blevet normal, og jeg er bedre i stand til at koncentrere mig i timerne på min uddannelse. Jeg husker bedre, end jeg har gjort, og mit humør er også blevet bedre.

-Sillaes Wit

DIÆT GØR EN FORSKEL!

Jeg har haft collitis i 7 år, og har gradvis måttet tage stærkere medicin for at holde symptomerne nede. Efterhånden er det gået op for mig, at medicinen bringer mit immunsystem ud af balance – jeg udviklede bl.a. allergi overfor kat, parfume og pollen. Jeg var begyndt at tro, at jeg havde fibromyalgi, for jeg havde ondt i alle muskler og led og var unaturligt træt. Jeg testede min biologiske alder til +4 år.

Da jeg hørte Umahros historie – via kogebøger + hjemmeside -  besluttede jeg mig for at droppe medicinen og forsøge at spise mig rask! Derfor søgte jeg assistance fra Umahro.

Workshoppen ”Hjælp til selvhjælp ved kronisk tarmbetændelse” gav mig den første indsigt i hvilke mangfoldige årsager, der kan være til mit sygdomsbillede, og det gav mig en metode til at undersøge årsagerne.

Den personlige konsultation hos Umahro gav mig en mere defineret strategi i forhold til, hvad jeg selv kan gøre for at fastholde fremskridtene.

Jeg har omlagt min livsstil, så jeg undgår kaffe, slik, brød, mælk, ris og kartofler – og i høj grad laver min egen mad fra grunden, så vidt muligt økologisk.

Samtidig spiser jeg et væld af betændelsesdæmpende urter og krydderier samt en del vitaminer. Dette har forandret min grundstemning fra noget nær depressiv – til glæde og langt større fysisk og psykisk overskud.

Jeg har aldrig haft det så godt! Jeg har smidt 8 overflødige kg på 2 måneder, og min biologiske alder er nu minus 8 år.

En kikkert-undersøgelse hos en mavetarm-specialist viste, at jeg havde Helicobacter pylori (bakterien som kan give mavesår) i tyndtarmen. Disse bakterier har været med til at svække mit immunforsvar. En uges hård antibiotika-kur har fjernet dem!

Undersøgelsen viste desuden, at jeg har cøliaki, og altså ikke tåler gluten – som findes i hvede, rug og byg, og derved i temmelig mange almindelige madvarer.

Videre er jeg blevet opmærksom på, at mit D-vitamin-niveau har ligget nær bundgrænsen – mine tal ved blodprøven var 57, og dette tal skal (ifølge Umahro) være +100 for at have nogen positiv effekt på immunsystemet. En meget nem måde at få det bedre på, har været at øge min D-vitamin-dosis.

Sygdommen er ikke væk, men den er fuldstændig under kontrol, og jeg lærer fra dag til dag mere og mere om, hvad jeg kan tåle og hvad jeg ikke tåler.

Jeg vil råde andre patienter med kronisk tarmbetændelse til at gøre alle de små ting, der under alle omstændigheder hjælper, som de fremgår af Umahros 10 kostråd.

Det er også godt at træne fysisk, at meditere – og for mit vedkommende har rolfing været nyttigt.

Og så vil jeg anbefale at forsøge at afdække de specifikke årsagen til din sygdom.

Min erfaring med det offentlige ambulatorium, jeg var tilknyttet, er dårlige; her er medicin eneste behandlingsform, og holdningen er ukritisk.

I min journal står direkte skrevet, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at ”diæt ikke virker”.  Men det gør det!

-Henrik Biering

 
logo