Hulemandskost

Hulemandskost (også kaldet paleolitisk kost) vil i bund og grund sige grønstager, frugt, kød af god kvalitet, fjerkræ, fisk, skaldyr, ekstra jomfruolier og evt. nødder, frø og kerner. Ingen mejeriprodukter, ingen kornprodukter, ingen raffinerede fedtstoffer eller kulhydrater (sukker, margarine, hvidt mel o.s.v.), ingen bælgfrugter. Brug uhærdet kokosolie til at stege i, i stedet for smør. ”Lovlige” drikkevarer er vand, grøn the, urtetheer, usødet frugtjuice (nogle skal dog holde igen med det) og usødet grøntsagsjuice (helst også uden tilsat salt).

Hulemandskost er den mad mennesket er ”opflasket på” som organisme. Det er den kost vi er tilvænnet i et evolutionært perspektiv. Moderne mad ligger meget langt fra dette udgangspunkt. Omkring 70% af de fødevarer indbyggerne i industrialiserede samfund spiser eksisterede ikke for blot et par hundrede år siden og er derfor fremmede for kroppen i et evolutionært perspektiv. Det afstedkommer selvfølgelig dysfunktion, forfald og sygdom. Kort og godt, så ”fatter” kroppen ikke moderne kost.

Yderligere information

Anbefalelsesværdige bøger om hulemandskost er:

  • The Paleo Diet af Loren Cordain. Den er oversat til dansk med titlen Stenalder kost og udgivet af forlaget Libris Fakta.
  • The Paleo Diet For Athletes af Loren Cordain. Den er ikke oversat til dansk.
  • Menneskeføde af Tor Nørretranders.

Websites fyldt med information og opskrifter er bl.a.:

En dag på hulemandskost

Her har du opskrifterne til en dag på hulemandskost:

Morgenmad: Laks med æbler og blåbær eller scrambled eggs med karry (spis grøntsager og frisk frugt til) eller laks med avocado, æbler og mango

Formiddagssnack: Citronmarinerede æbler og udblødte mandler

Frokost: En salat med pocheret kyllingebryst, ananas med chili, olivenolie, citronsaft, salt, peber og masser af friske krydderurter

Eftermiddagssnack: Kokos-dadel-slik

Aftensmad: Lynsydet lam med broccoli og løg, frugtsalat med ccitronmarinerede æbler og udblødte rosiner samt anden frisk frugt. Husk du kun må komme krydderier på. Ikke noget flødeskum eller ting i den dur.

 

En dag på vegetarkost

Morgenmad: Powergrød…men lad være med at blande proteinpulver i den

Formiddagssnack: Æbler marineret i citron og peberrod

Frokost: Grønne linser med æbler og grøntsager

Eftermiddagssnack: Mandler og rosiner i kakao og kanel

Aftensmad: Pizza på kæmpedurum, men top den med grøntsager…ikke noget kylling, fisk eller kød

Dessert: Figner i grøn the og appelsin

 

 
logo