Q: Hej Oscar.

Jeg er selv cand scient i biomedicin og kan tit skelne skidt fra kanel i pressen når nogen står frem og tildeler noget vilde egenskaber eller overdreven fare.
Alligevel blev jeg skræmt af den aering/article1780554.ece - - "Opens external link in new window">her (og frygter nu at min elskede friskpressede juice fuld af frugt og grøntsager ikke længere gør mig så godt som jeg gik og troede.
Hvad mener du om dette?

A: Det er noget pjat for at sige det pænt. Dårlig journalistik. Det er sandt nok, at alt for meget fruktose og glukose kan belaste leveren, da især fruktose jo skal omsættes i leveren enten videre ind i Krebs cyklus eller også til fedt. Rigtig meget fruktose – fruktoseoverbelastning så at sige – kan godt lede til en større produktion af fedt i leveren, end der kan omsættes.

Studier med rotter viser, at man kan give dem ikke-alkoholisk hepatosteatose (fedtlever) ved at give dem nok fruktose. Store retrospektive befolkningsundersøgelser antyder også, at der er en sammenhæng mellem høj glykemisk belastning og et højt fruktose-indtag og risikoen for ikke-alkoholisk hepatosteatose blandt mennesker. Men disse studier viser også, at det klart er raffinerede fødevarer, altså sodavand, saftevand, slik, morgenmadsprodukter o.l., der giver den høje glykemiske- og fruktosebelastning, men på ingen måde "naturlig" sødme via frugt.

Det siger sig selv, at det er mindre heldigt at drikke 1 eller 1/2 L ren frugtjuice hver eneste dag, rent blodsukkermæssigt. Men det er så også det. Grøntsagsjuice er til gengæld intet problem…i hvert fald hvis det er hjemmepresset, så der ikke er tilsat en masse salt.

Spørgsmål (oprindeligt postet på Sundhedsrevolutionen gruppen på Facebook)

Kære Sundshedsrevolution,

Er vild med bøgerne og opskrifterne, men er blevet bekymret for om alt det man påstår, nu også er rigtigt. Årsagen er den at der i pressen nu er fokus på Sundshedsrevolutionen. Senest har Sundheds- og Fødevarestyrelsen helt exceptionelt advaret mod bøgerne, fordi forfatternes råd om at droppe mælk er skadeligt for børn.

Jeg har derfor en række spørgsmål og håber på en debat! Så der kan svares igen på det som andre nu påstår er udokumenterede og ligefrem direkte farlige og usunde kostråd.

1) Hvorfor bør mælk undgåes? Og hvorfor skal børn drikke Soja eller gedemælk? Er det ikke korrekt at 98% af den danske befolkning, for mange generationer siden, muterede gener, så vi netop kan nedbryde laktose (mækesukker) og dermed fordøje mælken?

2) Hvorfor står der i bogen at Birkesød er et naturprodukt, der udvindes af birkebark. Og det skal man så bruge i stedet for sukker i madlavningen. Når faktum er at Birkesød er et kunstigt tilsætningsstof (E967) ?

3) Hvis påstandende om at Sundshedsrevolutionen er et religiøst overdrev, hvorfor fremsætter I så ikke dokumentationen for at dette er forkert? Så kritikerne kan sættes på plads?

Ser frem til den nye kommende kogebog! Og en spændende debat om ovenstående punkter.

Svar

Lad os lige få fakta helt på plads først, før vi begynder debatten. Kernesund Familie er en ting, Sundhedsrevolutionen en anden. Pressen og det offentlige er gået til angreb på rådene i bøgerne fra Kernesund familie og tildels på rådene i Thorbjörgs 10 år yngre på 10 uger. Det er så ganske rigtigt, at der er et link mellem Sundhedsrevolutionen og Kernesund familie, i og med at Ninka og Morten startede med at konsultere mig omkring Bertram, deres søn. Jeg kom med nogle anbefalinger (bl.a. helt at undgå mælk og gluten i Bertrams tilfælde). Det gav enorm pote. Morten og Ninka kunne også selv mærke en effekt, af at være lige så strikse med kosten selv, som de var med Bertrams kost. De har også spurgt Thorbjörg til råds og benyttet sig af hendes viden i forb. m. Kernesund familie bøgerne.

1. Komælk. Skal, skal ikke?
Der er mindst 4 måder man kan reagere på komælk:
-Laktoseintolerance. Det er de 2% der omtales i pressen.
-Klassisk allergi med hurtige reaktioner via IgE og histamin: 2-4% af befolkningen
-Intolerancer hvor reaktionerne er forsinkede (3 timer-3 døgn) og sker via andre antistoffer, bl.a. IgG. Det er uvist præcist hvor mange der har sådanne reaktioner, da man sjældent beskæftiger sig med dem indenfor det offentlige system og derfor ikke fører statistik med dem. Men hvis du ser på forekomsten blandt de folk, forældre, familier o.s.v. der vælger at lade sig undersøge for sådanne reaktioner, så taler vi om 15-20%. Det er så af en undergruppe, for dem der selv vælger at blive undersøgt for sådant, de udgør jo ikke hele befolkningen
-Neurobiokemiske reaktioner hvis proteinet casein i mælk ikke kan fordøjes fuldstændigt, så der dannes "små stumper", der krydser blod:hjernebarrieren og forstyrrer hjernekemien. Det er et udbredt problem i autisme og tildels i mildere indlærings-, adfærds- og udviklingsproblemer, såsom DAMP og ADHD.
Så argumentet om at størstedelen af den danske befolkning sagtens tåler mælk, det holder vist ikke helt. Så er noget helt andet, om mælk er absolut essentielt og nødvendigt…komælk vel at mærke. Komælk er ikke absolut essentielt for at få stærke knogler. Det der giver stærke knogler er:
-Tilstrækkelige mængder kalk…uanset om de kommer fra mælk, et kalktilskud, grøntsager, nødder, sardiner eller fuldkornsprodukter
-Nok D-vitamin. Det er svært at spise sig til nok og med vores brug af solbeskyttelse, får folk også sjældent dækket deres behov via solskin. Ergo, man bør faktisk få undersøgt sit D-vitaminniveau og så tage et tilskud, hvis det er for lavt. I de studier der er lavet herhjemme, er det forbavsende mange mennesker der mangler D-vitamin rent klinisk eller i det mindste har lave niveauer.
-Nok K-vitamin, der er nødvendigt for at man faktisk kan bygge det knoglevæv hvori kalken indlejres. K-vitamin er at finde i grøntsager, især de grønne.
-Nok magnesium, der er i grøntsager, frugter, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.
-Nok motion så der kommer belastning på knoglerne
-At undgå stress
-At undgå rygning (aktiv såvel som passiv)
-Ikke at drikke for meget kaffe
-Ikke at få for meget tilsat sukker
Så det er sund kost og levevis der giver stærke knogler, uanset om kosten indeholder komælk eller ej. Der findes ret mange naturfolk, folkeslag og befolkningsgrupper der ikke får komælk og har ganske glimrende knogler. Men de spiser allesammen mere reel mad end gennemsnitsvesterlændingen

<wbr></wbr> (der måske nok får meget komælk og derved noget kalk, men ikke nødvendigvis alle de andre ting, der er vigtige for knogler), de er fysisk aktive og de lever mere fornuftigt og får mere D-vitamin.
Så det vi siger fra Sundhedsrevolutionen er: Komælk er ikke fysiologisk nødvendigt for at få stærke knogler eller sunde børn. Ydermere, så er der en del mennesker (og den andel er en del større end hvad man vil være ved i det offentlige sundhedsvæsen) der har problemer med komælk og derfor har bedst af ikke at få komælk. Du må selv vælge, men her er nogle alternativer og andre råd der er vigtige, det uanset om du fravælger komælk eller ej. Hvad angår små børn, så øges risikoen for at udvikle fødevarereaktioner i en eller andre grad, hvis svært fordøjelige og høj-allergene fødevarer introduceres for tidligt. I vores øjne er det i hvert fald inden 1-års alderen.
Skal du have komælkserstatninger, så er der sojamælk, rismælk, mandelmælk og havremælk (så længe du ikke har problemer med gluten). Gedemælk er også en mulighed for nogle. Vi anbefaler ikke at bruge 1/2 L sojamælk hver dag, men at rotere. Vi anbefaler ikke masser af sojamælk til små børn…ej heller sojabaserede modermælkserstatninger. Og man skal ikke bruge mælkeerstatningerne som protein- og kalkkilder. Protein skal komme fra fisk, æg, fjerkræ og kød. Delvist fra nødder, frø og kerner samt fuldkornsprodukter. Kalk skal komme fra reel mad i det hele taget og evt. et ekstra kalktilskud.
Hvad angår gedemælk, så har vi nævnt at man i England har modermælkserstatninger lavet på gedemælk (og de er ganske lovlige og godkendt som værende fuldgyldige modermælkserstatninger).

2. Birkesød
Det vi taler om her er stoffet xylitol. Xylitol dannes ud fra sukkerstoffet xylose. Xylitol er en såkaldt sukkeralkohol (men man bliver ikke beruset af den). Xylitol forekommer naturligt i blomster, bær, træer (inkl. birkebark hvorfra xylitolen i produktet birkesød er udvundet). Så jo, det er et naturstof…også selvom det har et E-nummer. E-numre tildeles jo alle ting de stoffer, der tilsættes mad, det uanset om de er naturlige eller ej. E-vitamin og tocotrienoler (nogle stoffer der er beslægtet med E-vitamin…eller rettere sagt er en del af det kompleks af meget ens stoffer, der udgør E-vitamin) har også E-numre, selvom der er tale om E-vitamin udvundet af hvedekim eller sojabønner. Klorofyl bruges nogle gange som farvestof i fødevarer og har derfor også sit eget E-nummer. Men den klorofyl kommer jo fra planter og er et naturstof.

3. Religion
De segmenter af pressen der prøver at pådutte Sundhedsrevolutionen og Kernesund familie mærkatet religion, er ikke interesserede i en reel dialog. Vi har sendt en hel del dokumentation, men det bliver bare ikke brugt eller refereret til. Da Ekstra Bladet var ude med riven ang. 10 år yngre på 10 uger, kom vi faktisk med svar på tiltale i form af forklaringer og henvisning til forskning. Intet af det blev bragt.
De offentlige ernæringseksperter der pådutter os samme mærkat, vil ikke mødes i live debatter. Da DR2 dedikerede et afsnit af Debatten til denne diskussion, ønskede hverken Peter Brændgaard Mikkelsen eller Arne Astrup at stille op til direkte debat på TV. De vil gerne angribe, men ønsker ikke at være i et forum, hvor de kan få øjeblikkelig og direkte svar på tiltale. Kim Fleischer Michaelsen, som jeg skal i radioen med i morgen tidlig, er nok uenig med os, men har ikke været ude med argumentet om religion. Til gengæld tør han faktisk godt stille op til en ærlig debat.

KH,

Umahro