Oscar Umahro Cadogan, 32 år. Kok og ernæringsekspert med speciale i biokemi

Jeg er en smule autistisk i min fascination af og viden om krop, kost, biokemi og helbredende mad.

Ernæringseksperter skal stå tidligt op for at argumentere mod mig, når det handler om de nyeste forskningsresultater, biokemiske formler og kostråd.

Min måde og mine evner har sammen med min sans for at kunne adskille skidt fra kanel inden for ernæring og sundhed gjort mig til en efterspurgt og respekteret underviser og kok i hele verden.

Jeg skriver bl.a. om helsegastronomi for i blade og aviser. Har sammen med Thorbjörg haft eget tv-program i Island, lavet mad på Go' morgen Danmark på TV2, er konsulent for utallige helsefirmaer og det amerikanske The Institute For Functional Medicine, hvor jeg var en af flere videnskabelige fagredaktører på ”The Textbook of Functional Medicine”. Jeg har undervist fagfolk om børn og ernæring i London, og de fleste ernæringsrådgivere har været igennem et af mine undervisningsprogrammer.

Nordic Clinic er jeg tilknyttet som forsknings- og videnchef med ansvar for efteruddannelse af personalet og sparring i komplicerede patientforløb.

I samarbejde med The Leadership Company® har jeg udviklet konceptet LEADING YOURSELF, til nutidens og morgendagens topledere, der både vil være gode ledere for andre og sig selv. Sidstnævnte er en absolut nødvendighed for at kunne være en effektiv leder for andre og organisationen.

Fødevarevirksomheden Kur Organic Superfoods har jeg også en finger med i, da jeg er chefproduktudvikler og ernæringsansvarlig.

Det hele startede med, at jeg som 18-årig selv fik kronisk tarmbetændelse, neurologiske symptomer der mindede om sklerose og blev sygemeldt i over et år. Efter et halvt års sygemelding gav jeg mig til at bruge min viden om biokemi til at lære mig selv mere om tarmsystemet, vitaminer og mineraler, immunforsvaret og kroppens energiproduktion. Jeg brugte denne viden til at blive rask uden hjælp fra det etablerede sygehusvæsen.

Nu er det på tide, at flere nyder godt af min viden og mine erfaringer. Der er så meget inde i mit hoved, at jeg har en fornemmelse af, at der vil falde store videnskabelige afhandlinger og tykke bøger ud af min hjerne, hvis man en dag får lyst til at obducere mig.

Klik her for at downloade mit CV (NB! - det er på engelsk)

Læs interviews og anden pressedækning med mig her.

Læs min blog her.

Hør mine podcasts her.

Thorbjörg Hafsteinsdottir, 50 år ung. Mor til 3.

Læs mere om Thorbjörg på hendes nye hjemmeside www.thorbjorg.dk.



| Mere
Klik her for at se nyheder...