Herrerevolution – Sundhedsrevolution men kun for mænd!

Fra slatten spansk drivhusgrøntsag til spændstig, viril, potent, energisk og glad supermand ved hjælp af rigtig mad, motion, søvn, kærlig pleje af din hjerne og fornuftig hudpleje. Du får det herligt indeni og udenpå…og kvinderne vil elske dig endnu mere!

Elastikreglen…en opsang der får alle mænd til at tænke på deres sundhed lige nu!

Kære mand. Du tænker sikkert: Hvorfor endnu en, der vil fortælle mig noget om hvordan jeg skal leve for at blive lækker, sund, vital og gammel uden sygdom? Du tænker nok:

"Hallo! Jeg er mand, jeg er hårdfør, spiste masser af grøntsager som barn, dyrkede godt med motion som teenager og har det jo godt nok nu. OK, måske kunne jeg godt spise nogle flere grøntsager, motionere lidt mere, sove lidt mere, spise mindre skrammel eller noget helt femte. Men man skal jo dø af noget og alle de mulige skadevirkninger af en kost og levevis, der ikke er helt ideel, ja de kommer jo først om mange årtier, hvis de overhovedet rammer mig og ikke en anden. Så hvorfor ofre noget velvære og livsnydelse lige nu?"

Lad mig introducere dig til elastikreglen eller elastikeffekten om du vil. Et godt motivationsredskab hvis du ikke lige kan se grunden eller finde motivationen til, at du skal sørge for, at spise de der 600 gr grøntsager og frugter hver dag, at du bør motionere og bevæge din krop, at det er bedre med fuldkorn end hvidt mel o.s.v. Hvorfor bruge alt for meget tid og energi på noget, der først gør en forskel, når du er blevet gammel? Jo det bør du overveje, fordi alle de ting, der øger risikoen for at få velfærdssygdomme, skavanker og at du ældes alt for hurtigt senere hen, de også koster dig noget lige her og nu.

Alt der rammer din krop på lang sigt, rammer din potens og rejsningevne her og nu! Selve din mandighed bliver stækket. For meget sukker, rygning, usundt fedt, junk food, for lidt motion, for meget stress, for lidt søvn, for meget alkohol og den slags, det virker som at vikle en elastik rundt om dit kæreste eje. Ikke i erigeret tilstand, men når den er slap. Resultatet er markant nedsat eller absolut nul og nix blodtilstrømning, når det virkelig gælder. Uanset hvad dine intentioner måtte være om at dyrke ægteskabelige forpligtelser eller brillere i kanen, så bliver de altså sværere at udføre, hvis der er viklet en elastik rundt om ”den” helt ved roden. Og pomfritter, burgere, chips, cola, for mange øl, rygning o.s.v. virker lige præcis som en elastik på det forkerte tidspunkt.

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE MIN ARTIKEL OM ELASTIKREGLEN

 
logo